Efterårsturnering

16. august 2023 20:46

Horsens Skakforening inviterer hermed til efterårsturnering.

Spillested: Nørrebrogade 38A , 8700 Horsens.

Turneringsform: 7. runders EMT, alle-mod-alle i 8-mandsgrupper, nederste evt. Monrad.

Tidspunkt: Følgende 7 tirsdage i 2023 med start kl. 18:30; den 22/8, 29/8, 12/9, 19/9, 24/10, 7/11 og d. 21/11.

Afbud: Skal meddeles turneringsledelsen via horsenssf@gmail.com. En spiller, der har meldt afbud til en runde, er ansvarlig for at få arrangeret et alternativt spilletidspunkt med sin modstander. Der vil være mulighed for at afvikle udsatte partier i klubbens lokaler de følgende tirsdage - 5/9, 3/10, 31/10 og 14/11. Det bør tilstræbes at afvikle udsatte partier hurtigst muligt.

Betænkningstid: 90 min. til de første 40 træk og derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1. Juniorer kan ved tilmeldelse til turneringen angive at ville spille med nedsat betænkningstid: 50 min. til hele partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1. Mødes en junior, der har ønsket nedsat betænkningstid, med en anden spiller vil den korte betænkningstid være gældende for begge spillere. Der spilles efter FIDE’s regler for skak. Det er tilladt at komme op til 40 minutter for sent til partiet ift. rundens officielle starttidspunkt.

Noteringspligt: Der er noteringspligt til hele partiet.

Indskud og præmier: 150 kr., dog 100 kr. for seniorer (65+ år) og juniorer (u. 20 år). 100 % af indskuddet går til præmier. Præmierne vil blive offentliggjort inden 2. runde. Ved ligestilling deles pengepræmier. Medlemmer af Horsens Skakforening betaler halvt indskud. Bemærk, at det ikke påvirker præmiesummen. Der udbetales præmier svarende til det fulde indskud.

Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.

Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen eller på matriklen!

Tilmelding: Tilmelding via Dansk Skak Unions turneringssystem, hvor klub og navn skal indtastes, hvorefter systemet selv indhenter dine data, eller via mail: HorsensSF@gmail.com. Sidste frist for tilmelding er søndag den 20/8-2023 2023; Klubben åbner dørene klokken 18:00.

Vel mødt i Horsens!